#JeSuisCharlie

Vi havde lige fejret jul. Og nytår. To af årets store fester, hvor konflikter kommer lidt i baggrunden og hvor vi i stedet fokuserer på familie, samhørighed og på at se fremad. 2015 var ikke mange dage gammel, før fokus ret hurtigt kom tilbage på den tid vi lever i. En tid hvor frygt og terror er blevet en integreret del af hverdagen. Ikke noget vi tænker på hele tiden, men vi ved at terroren findes, og med jævne mellemrum viser sit grimme ansigt. Denne gang via et frygteligt attentat på redaktionen på det franske satiremagasin, Charlie Hebdo.

Jeg fulgte efterfølgende med i diverse debatter som blev udledt af hændelsen, og det står klart at selv i vores lille land, er der folk der ikke deler samme værdier som os. Blandt de herboende muslimer, muslimer vi har rakt en hånd for at hjælpe, er der nogle der nærer så dybt et had til de vestlige værdier, at jeg oprigtigt talt ikke forstår hvorfor de har valgt at leve i et samfund hvor de værdier hersker. Vi har åbnet døren for folk i nød, men vores gæstfrihed har den uheldige afledte effekt, at vi også har lukket fjender ind. Fjender der nu bor her i vores eget hus. Det er skræmmende at tænke på, men det er virkelighed.

Det nytter naturligvis ikke noget at være skeptisk og fjendtlig overfor alle muslimer, for det er heldigvis et fåtal der i religionens navn fører deres syge ideer ud i livet. Det er heldigvis stadig langt størstedelen af herboende muslimer, der lever i respekt for danske værdier og ikke yder noget ønske om at skade os. Islamisterne har en underlig, nærmest barnlig, forestilling om at deres religion er hævet over andres i deres forhold til hvad der må gøres grin med og hvad der ikke må. Det, kombineret med det faktum, at ekstremisterne er så stærke i troen at de gerne går i døden som martyrer er det farlige.

Heldigvis er de færreste sådan, og det er vigtigt ikke at forveksle ekstremister med det at have en anden kultur. Det kan lyde banalt, men det er så vigtigt. Det skal vi huske, selv når terroren rammer og det er nemt at forfalde til dem vs. os retorikken. For vi er ikke i kamp mod muslimer som helhed. Men vi ER i kamp. Vi er i en ideologisk kamp mod islamisme, en omfattende vækkelse indenfor islam, som tager form i forskellige bevægelser og som ikke deler vores sunde værdier. IS er et godt eksempel på en frygtelig bevægelse, der har så ultimative mål, at deres midler for at opnå disse bliver ligeså kompromisløse og ultimative som målet i sig selv. Der findes herboende muslimer der sympatiserer med disse bevægelser, det er skræmmende, men sandt. Netop derfor er det vigtigere end nogensinde, at vesten står fast på de værdier der har gjort, at vores lande er attraktive for folk der har mindre end os. Vi er midt i en ideologisk kamp hvor vores grundprincipper ikke længere er noget vi kan tage for givet, men noget vi skal stå op for og kæmpe for. For vores egen og for fremtidige generationers skyld. Vores børn skal også opleve hvordan det er at leve i den del af verdenen hvor vi tror på ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling, oplysning og alle de andre værdier der gør vores land til et af de bedste steder at leve. Ytringsfriheden er på ingen måde truet, den har bare fået endnu mere næring til kampen om at værne om den.

Det er netop denne kamp som bekræfter mig i, at vi i Liberal Alliance har den rigtige tilgang til udlændingepolitik. For vi må ikke lade hændelserne i Paris få os til at lukke os omkring os selv og lade nationalisterne få frit løb for hvordan vi skal føre udlændingepolitik i Danmark. Men vi må heller ikke være så omfavnende at naiviteten skader os. Vi skal stadig tage hensyn til, at folk der kommer hertil kommer med en anden kultur og en anden religion. Det skal vi have respekt for. Udlændinge skal have lov til at dyrke deres religion, og de skal have lov til at dyrke deres kultur, også her i landet. Det bliver vi alle kun rigere af. Men vi skal også have lov til at stille krav og sætte præmisser op for vores åbne døre, og de præmisser er, at de udlændinge der kommer hertil skal være selvforsørgende og bliver stillet til ultimativt og konsekvent ansvar hvis de ikke overholder vores lovgivning. Det er ikke urimeligt. Jeg tror på at Liberal Alliances udlændingepolitik er den udlændingepolitik der bedst kombinerer hensynet til menneskers religion og kultur med kravet om selvforsørgelse og konsekvens, og som giver os de værktøj der gør, at vi kan få det bedste ud af vores land og dets rolle i en globaliseret verden.