Færre forbud

For mange liberale er færre forbud et af de vigtigste liberale parametre. Det hænger naturligvis sammen med liberales opfattelse af staten som frihedsberøvende som i tiltagende stil begrænser individets mulighed for at disponere frit. Det er en kamp vi skal tage som liberale. Men er det den vigtigste kamp at tage som liberale? Jeg synes det ikke. I min optik er det en af de værste liberale varmluftsballoner, og det bliver ofte svært at konkretisere det så det ikke bare virker idealbetonet mere end pragmatisk. Det er efter min mening den liberale fælde vi alt for ofte falder i.

Lad os se kendsgerningerne i øjnene; vi har brug for reguleringer i en eller anden grad. I en færre grad end nu, bestemt, men selv den mest ultraliberale kan nok se lidt fornuft i et vis reguleringsniveau og i Danmark anno 2015 skal vi nok ikke regne med så stor liberal indflydelse at vi kan afskaffe forbud i en virkelig stor grad. Så lad os lege med tanken at vi får afskaffet 25 forbud.  Det er vel de færreste der til daglig bliver begrænset af 25 forbud, med mindre vi er virkeligt ekstreme og mener at forbud mod at køre overfor rødt lys, stikke vores nabo en flad samt intimidere folk på gaden ved at vise vores kønsorganer udgør et kæmpe problem, og det er vel trods alt kun anarkistiske, voldsfascinerede streakere der har det sådan. Så påvirkningen vil være individuel, men ikke virkelig livsændrende for befolkningen som helhed.

Er forbud et problem for liberale? Naturligvis. Men gør det livet så meget bedre, at færre forbud er vores vigtigste kamp? Jeg håber det ikke. Der er en række centrale forbud der er værd at kæmpe imod i den liberale sags tjeneste: hash, knivloven, hundeloven, rygeloven og nogle få yderligere . Jeg ryger ikke hash. Jeg går ikke med kniv, selv hvis lovgivningen gav mig mulighed for det, jeg har ingen planer om at anskaffe mig en hund om mine døtre så tiggede mig om det og jeg ryger ikke. Jeg anerkender at det er vigtige parametre for andre, og jeg forstår at det er forbud der er værd at kæmpe imod, men jeg har svært ved at se 20-21 yderligere der skulle gøre livet så meget bedre for så mange mennesker, at det er det vigtigste liberale parameter. Det kan højest være et underpunkt til mere personlig frihed, men jeg mener ikke det kan stå alene som det vigtigste.

Til gengæld kan jeg fortælle for egen regning, at muligheden for at disponere over en større del af mine egne penge og dermed frihed til at tilrettelægge et bedre og friere liv, en mindre offentlig sektor og et Danmark der er bedre rustet til den internationale konkurrence og som kan stå imod udfordringer og have råd til velfærd og til at hjælpe folk der har mere brug for det end mig, tæller langt højere end om jeg skal lade mig begrænse af småforbud som er irriterende, men som ikke forringer min livsglæde væsentligt.