Som mennesker var vi vidt forskellige, og havde jeg fået ham som sidemand til en fest, var jeg gået hjem inden hovedretten. Nu måtte jeg acceptere, at han var min chef, og forsøge at få mest muligt ud af det som i bedste fald kunne betegnes som dårlig kemi.
Jeg fik uretfærdige advarsler, og kommentarer om såvel mit hår som min beklædning. I det hele taget fik jeg meget lidt ledelse og meget lidt personligt sparring, men til gengæld en hel del god erfaring. Jeg ved ikke, om hønen kom før æggene, men min egen indsats var heller ikke god.
Ingenting er så dårligt, at det ikke er godt for noget. Han lærte mig i hvert fald to ting; Det første var, at konsulentfirmaer, der ikke får faktureret sine timer, ikke er noget som helst værd. Det var en hård, men retfærdig lektie, at jeg ikke fik min løn, fordi jeg ikke havde registreret mine timer. For det andet lærte jeg, hvordan jeg ikke ønsker at være som leder og som menneske. Ofte kan det være ligeså lærerigt at se, hvordan man ikke skal gøre.
Min næste chef var den diametrale modsætning. Han valgte mig selv, hvilket gør en stor forskel. Men han forstod mig også som person fra dag ét. Og han forstod, at stoler man på sine medarbejdere, og tror man på, at kun det menneske, der trives på jobbet, har grundlaget for at levere. Sådan får man mest ud af folk.
Han satte de overordnede rammer for afdelingens succes, og han stolede på, at jeg fyldte dem ud. Han sagde, at han ikke ville bedømme mig på, hvor mange timer jeg arbejdede, men hvilke resultater jeg leverede. Den ledelsesstil inspirerede og tiltalte mig fra dag ét. Han forventede min succes. Det mindset blev min succes og dermed også hans succes.
Jeg var ikke fyldt 30, da han gav mig en midlertidig stilling med ansvar for selskabets datterselskaber. Han forudsatte bare, at den opgave kunne jeg klare. Og for at citere en kendt svensk pige, så tænkte jeg, at det havde jeg aldrig prøvet før, så det kunne jeg da godt. Det lykkedes også. For hvordan skulle jeg nogensinde kunne skuffe en, der regnede med mig?
Da jeg voksede ud af min stilling, fortalte jeg ham, at mit næste skridt var hans job. Dertil svarede han, at det forstod han godt, men at det ikke blev ledigt. Den dag står soleklart for mig her 10 år efter. Det var den dag, jeg lærte betydningen af ubetinget tillid mellem professionelle, der respekterer hinanden. Jeg lærte, at intet jobforhold er så personligt, at man ikke kan være ærlige og pragmatiske overfor hinanden.
I realiteten sagde jeg mit job op uden at have et andet, og uden at sætte dato på fratrædelsen. Han kiggede mig i øjnene og sagde, at jeg skulle tage samtaler, der bød sig, og blive CFO, når det rette job viste sig. Jeg vidste, at de frie rammer, det gav mig, også forpligtede mig til at efterlade en stilling til min afløser, der var både veldokumenteret, og i bedre forfatning end den jeg overtog.
I otte måneder søgte jeg andet job. Jeg involverede også min chef i den jobsøgning. Dengang vidste jeg ikke helt, hvor stort det var, det forstår jeg i dag. I de otte måneder der gik, mistede jeg aldrig motivationen, selvom jeg var på vej væk. Den blev faktisk endnu større for at honorere den ubetingede tillid. Det siger sig selv, at det var mere end almindeligt svært for mig at sige op, da dagen kom.
Det er vigtigt at vælge det rette job. Men for alle, der søger nyt job, er det vigtigt at huske på, at det er mindst ligeså vigtigt at vælge den rette leder.
