Den er god nok, robotterne tager dit arbejde.

Jeg er gammel nok til at huske, at vi da jeg var barn var der snak om at nu kom der altså robotter og tog vores jobs. Der blev vist videoer fra store produktioner, hvor robotter flyttede kasser fra ét samlebånd til et andet, og sorterede hurtigere end noget menneske kunne gøre. På sidelinjen stod de tidligere lagerarbejdere og kunne se maskiner overtage deres jobs, og parolen lød at det var fremtiden.

I dag ser det underligt ud når mennesker udfører manuelt samlebåndsarbejde, og det oser langt væk af ineffektivitet, når mennesker pakker varer. Det er dyrt at investere i automatiske anlæg, men det er på den lange bane ofte dyrere at bruge mennesker til at gøre det.

De sidste 50 år er der sket en tredobling af kapitalapparatet (robotter, IT, maskiner mv.) og det stopper ikke her. Denne gang er det ikke bare ufaglærte produktionsmedarbejdere der skal kigge sig over skuldrene, veluddannede kontoransatte kan passende gøre det samme. Robotic Process Automation er software som under de rette forhold, kan gå direkte ind og tage mange funktionærers kontorarbejde. Så hvis du sidder og skriver fakturaer ud via medlemslister, eller laver lagertransaktioner på din computer, så er der al mulig grund til at være bekymret for om du har dit job om en række år.

Kunstig intelligens og kognitive løsninger er begyndt at se dagens lys, og over de næste årtier vil vi helt sikkert stifte bekendtskab med robotter, der ikke bare udfører sit ”arbejde”, men også lærer af fejl og udfald i data. Disse kan gå direkte ind og erstatte rigtigt mange jobs i dag, og gøre indehaveren overflødig. For robotter arbejder 24 timer i døgnet, de laver ikke fejl og de skal ikke have feriepenge. Alle vil have den medarbejder!

Det siger sig selv, at når kapitalapparatet vokser, så stilles der tilsvarende større og anderledes krav til hvad mennesker skal kunne udføre.

Der er ingen tvivl om, at hvis du har et job som hovedsageligt består af rutinearbejde og trivielle gentagelser, så står du først i køen til at miste dit job. Robotterne vil tage dit job, og det kommer til at ske før du tror det. Det er den dårlige nyhed. Den gode er, at hvis du uddanner dig og efteruddanner dig i takt med udviklingen, så vil robotics ikke bare tage rigtigt mange jobs, robotics vil også skabe rigtigt mange andre jobs. Jobs vi slet ikke kender i dag, for der er intet der tyder på at beskæftigelsen falder selvom kapitalapparatet stiger.

Så hvad skal du gøre? Hvilken uddannelse og efteruddannelse bør du overveje? Og hvilke brancher rykker? Ifølge World Economic Forums rapport, The Future of Jobs, skal du være mere kreativ, du skal udnytte at du kan tænke kritisk, du skal være i stand til at løse komplekse problemstillinger og så skal du drage fordel af din emotionelle intelligens. Alle de ting som robotterne ikke kan. En robot er nemlig ikke kreativ og den er stadig en elendig leder for afdelingen.

Top 10 kompetencer:

Det er ikke overraskende, at det især er indenfor software udvikling og programmering at der skabes jobs, men også indenfor medical, salg og marketing er der gode muligheder for mange nye jobs. Overordnet kan siges, at hvor robotterne knokler med at udføre arbejdet, er der jobs til dem der forstår at iscenesætte dem og udnytte fordelen.

Det er derfor afgørende, at både ansatte og arbejdsgivere sørger for at investere i kompetencer der kan møde denne problemstilling. Finder man det rette blandingsforhold mellem mennesker og robotter, udnytter man styrkerne ved begge.