Vis mig den undertrykte kvinde – jeg kan ikke finde hende

Kampagnen Kvindernes sidste arbejdsdag har de sidste par uger kørt på de sociale medier. Det er fagbevægelsens desperate forsøg på at gejle en stemning op om en kvindekamp, der defacto er død. Præmissen skulle være 15,7 pct. forskel på lønninger mellem mænd og kvinder, og at kvinder derfor burde få fri resten af året fra starten af november, hvor de forholdsmæssigt har arbejdet nok.

Skulle man tro på dette, bliver danske kvinder altså forskelsbehandlet på arbejdsmarkedet. Undertrykt og forhånet. Nogen må da redde den stakkels kvinde, for hun kan ikke selv.

Der er bare to problemer med den konklusion: kampagnen læner sig op af at være en manipulativ løgn. De færreste har gennem tiderne opnået gode resultater med at sammenligne æbler med pærer og lade sig forarge over forskellene. At den vestlige samarbejdsorganisation OECD så oven i købet mener, at forskellen er 7,8 pct. og ikke 15,7 pct. er også værd at bemærke. Det er trods alt rart at vide, hvor mange kvinder det er, vi skal redde fra deres elendighed.

Sagen er bare den, at ingen skal have medlidenhed med den danske kvinde på arbejdsmarkedet. Mænd tjener gennemsnitligt mere end kvinder, men det har intet med køn at gøre. Differencen kan henføres til den forskel, der er i hvad mænd og kvinder uddanner sig til, i hvilken branche og indenfor hvilket fag, de arbejder. Groft skitseret så er man bedre betalt som mekaniker end som pædagog. Og med en overrepræsentation af mænd i førstnævnte erhverv, og overpræsentation af kvinder i sidstnævnte, så vil gennemsnitslønnen for kvinder i datamaterialet altså være lavere end gennemsnitslønnen for mænd. Det er bare matematik.

Men det er branchebestemt, og det er funktionsbestemt, ligesom det er et uomtvisteligt faktum, at den ulige fordeling af køn på de private, statslige og kommunale sektorer naturligvis også medvirker til evt. forskelle. Så kan vi da sagtens diskutere, hvorvidt jordemødre og pædagoger burde have mere i løn. Men den slags er altså forhandlingsbestemt, enten i form af overenskomster eller via privat forhandling, og har absolut intet med køn at gøre.