Kære skatteminister. Jeg tror, patienten er døende

Alle danskere har en mening om vores skattesystem. Om skatten er for høj eller for lav afhænger af øjnene, der ser, ens politiske standpunkt og en del egennytte. Der kan argumenteres for en høj skat i et samfund som Danmark, hvor staten varetager mange opgaver. Der kan også argumenteres for en lavere skat, en mindre stat og mere selvbestemmelse. Det er et spørgsmål om, hvor stor en omfordeling man ønsker.

Men der burde være fælles fodslag i den fællesnævner, vi alle ønsker; nemlig retssikkerhed og retfærdighed. Den retssikkerhed og retfærdighed, der kun optræder i et system, der er lige for alle og gennemskueligt for alle.

Det danske skattesystem er ingen af delene. Faktisk er det både uretfærdigt og uigennemskueligt. Den kompleksitet, der kendetegner det danske skattesystem, er træfsikker som en gyllespreder: Den rammer alle.

Det tilbagevendende pres, der kommer på Skat.dk, når årsopgørelserne åbnes, og de forventelige opdateringer på sociale medier, hvor folk jubler over penge, de får retur, eller græder over restskat, de skal betale, vidner om en befolkning i mørket. Store dele af befolkningen forstår reelt ikke deres egen årsopgørelse. Det er et kæmpe problem for retssikkerheden.

Vi bygger vores lands økonomi på at beskatte en befolkning uden chance for at vide, om de beskattes korrekt. Udover at ramme bredt så skaber den unødige kompleksitet også en social bredside af dimensioner. Det er især de ringe uddannede og lavtlønnede, som kompleksiteten rammer. Folk med høje indkomster og netværk skal nok finde hjælp i junglen. Men for den almindelige dansker med en forholdsvis simpel indkomst, er det en tabers spil at finde ud af befordringsfradrag, ligningsmæssige fradrag, håndværkerfradrag, skattegrænser mv.

De bliver reelt gjort til grin af de politikere, de selv har valgt, og som ikke har gjort meget de sidste mange år for at gøre skattesystemet mere gennemskueligt. Tal fra SKAT fra 2010 viser, at 27,4 procent af alle unge mellem 18 og 25 år fik et skattesmæk, fordi deres forskudsopgørelse ikke udviste deres reelle indtægt. Dengang reagerede SKAT og skatteministeren ved at oprette en hotline samt indrømme, at de skulle være bedre til at forklare begreberne.

Jeg ved ikke, hvad jeg synes, der er værst: At lave endnu mere administration eller at forsøge igen og igen at forklare det uforklarlige. For uforklarligt er det åbenlyst.

I en test som Penge og Privatøkonomi lavede tilbage i 2007, svarede SKATs egne medarbejdere forkert på tre ud af fire spørgsmål. Så regn ikke med brugbar hjælp, når du kontakter systemets administratorer. De forstår det akkurat ligeså lidt som dig.

Men det er ikke kun de unge, de ringe uddannede og de lavtlønnede som systemet skaber problemer for. Ejendomsvurderingssystemet er en farce, og farcen rammer folk med fast ejendom, typisk de mere velstillede. Og paradoksalt nok er systemets kompleksitet også dets egen største fjende. Hele sagen med udbytterefusioner viser, at svindlere kigger mod Danmark og det komplicerede system. I takt med, at kompleksiteten stiger – og forvirringen hos SKAT ligeså – desto nemmere bliver det at snyde. Konsekvensen var, at udbetalinger af udbytterefusion blev sat i bero og folk, der retsmæssigt havde tilgodehavende, kunne ikke få dem udbetalt.

Nuværende Skatteminister Karsten Lauritzen viste faktisk gode takter i starten. Han nedlagde sladretjenesten og afskaffede SKATs ret til at gå ind på privat grund uden dommerkendelse. Men han mangler stadig at tage hul på den største uretfærdighed af dem alle: kompleksiteten.

Og han er bare endnu en hidkaldt læge i en lang række af mere eller mindre handlingslammede skatteministre, der skal forsøge at få liv i den døende patient. Senest med det udmærkede tiltag om en uafhængig skatteombudsmand, der varetager klagesager over sagsbehandlingen i SKAT, og som på eget initiativ kan iværksætte undersøgelser af SKAT.

Jeg har alligevel en bedre ide: Hvad med om man i stedet arbejder hen imod et skattesystem, der er så simpelt, at man stort set ikke modtager klager og aldrig behøver at kulegrave for fejl? Skattesystemet er til for borgerne, og skal derfor være forståeligt for borgerne.

Jeg forstår faktisk godt, at skatteministeren er rådvild, for hans patient har mistet både arme og ben. Og hovedet aner ingen, hvor er. Det eneste, der holder vejrtrækningen i gang, er en bundløs skatskasse, der bliver ved med at poste penge og ressourcer i den efterhånden mere og mere livløse patient. Der kommer bare en tid, hvor også Karsten Lauritzen må erkende, at løsningen ikke er organisatoriske omstruktureringer, fyringer af chefer, ansættelser af flere administratorer eller handlingsplan 1,2,3 og 17. Problemet er systemet i sig selv.

Der forestår et kæmpe arbejde og måske endda mere, end han som skatteminister kan nå at se afsluttet. Men det er visionsløst og uansvarligt, hvis ikke man begynder at arbejde hen imod en simplere og forståelig skattemodel.