Kære regering. Slip nu deleøkonomien løs

Deleøkonomiens indtog truer i dag brancher, der for ti år siden ikke havde andre trusler end dem selv.

Det er fascinerende, hvordan simple digitale tjenester, der formidler kontakt mellem ejere og slutkunder, med forholdsvis små investeringer kan ende med at gøre så ondt på hele brancher. Dette endda i så høj grad, at diverse interesseorganisationer forsøger at råbe politikerne op, for at regulere de ‘urene’ konkurrenter.

Der er ikke noget, der tyder på, at de etablerede brancher får nemmere ved at underspille deres frygt. Deleøkonomi er kommet for at blive, og det er nok de færreste, der afviser de gode virkninger ved at udleje biler, der står stille, eller ubenyttede lejligheder.

Tallene taler også sit eget sprog. Konsulenthuset PwC spår, at deleøkonomi, der på verdensplan udgør et marked på 91 mia. kr., kan vækste til mere end 2.040 milliarder indenfor 10 år. I bund og grund er det næsten kun fantasien – og straffelovens bestemmelser om rufferi – der sætter grænser for, hvor bred deleøkonomien kan blive. For hvis man alligevel kun bruger sin trailer eller slagboremaskine to gange om året, så er der ikke meget, der taler imod at leje dem ud i den resterende periode. Det samme gælder smokingen, der bare hænger i skabet, den dyre håndtaske osv.

Hele industrier er ændret for altid i løbet af de sidste 10 år, og bag denne udvikling halser politikerne desperate i deres iver efter at følge med. Undersøgelser blandt iværksættere indenfor deleøkonomi viser, at uigennemsigtigheden omkring hvad der er lovligt, og hvad der ikke er, samt manglende adgang til brugbar information, er nogle af de største forhindringer i forhold til for alvor at katalysere deleøkonomi i Danmark.

Netop den uigennemsigtighed skaber usikkerhed og frustration. Konflikten mellem taxatjenesten Uber og taxabranchen raser – ofte i lys lue – og hotelbranchens interesseorganisation Horesta efterlyser jævnligt politisk aktion i forhold til Airbnb. Så når taxachauffører kommer i konflikt med Uber-chauffører, og de liberale griner og socialisterne græder, så er det altså en effekt af politisk utilstrækkelighed.

Der er simpelthen uklare spilleregler, og det skaber usikkerhed og frustrationer for de involverede. Og det er ofte jobbet og levebrødet, der står på spil. Den eksisterende lovgivning vil i de færreste tilfælde være gearet til at håndtere de problemstillinger, som deleøkonomiens indtog har rejst, simpelthen fordi transaktioner mellem private er meget lidt regulerede. Det står derfor i stærk kontrast til de ofte regulerede brancher, som de transaktioner nu konkurrerer med.

Til foråret kommer der endeligt et udspil til en egentlig deleøkonomistrategi fra regeringen. Det er ikke et sekund for tidligt.

Jeg håber, det er mere end en informerende hjemmeside og et direkte nummer til en selvudnævnt ekspert/funktionær i ministeriet: Strategien skal være ambitiøs, visionær og med et bredt perspektiv. Deleøkonomi skal ikke behandles hverken bedre eller dårligere end andre aktører. Det bedste, man kan gøre for deleøkonomien, er faktisk identisk med det bedste, man kan gøre for erhvervslivet generelt; nemlig at stå så lidt i vejen som muligt.

Deleøkonomi er ikke bare et begreb i tiden, det er en udvikling, og det afspejler en tendens, som også politikerne skal lære at navigere i. Men det er ikke nok bare at fjerne barrierer for nye deleøkonomiske forretningsmodeller, selvom dette formentlig vil være en del af strategiens primære formål. Der skal også tages hensyn til traditionelle branchers konkurrencevilkår overfor nuværende, og kommende deleøkonomiske modeller.

Derfor håber jeg, at regeringens tiltag favner så bredt, at det ikke kun afgrænser sig til førnævnte, men vil se bredere på andre effekter såsom generel bureaukrati for erhvervslivet samt skat og afgifter, dette gerne i samspil med den kommende skattereform.

En deleøkonomisk strategi kan ikke stå alene, men tiltaget rejser interessante afledte spørgsmål, og er således også en kærkommen lejlighed til at se på en deregulering af stramt regulerede brancher. Det er især disse, som kommer til at få vanskeligheder med at konkurrere med den effektivitet og simplicitet, som kendetegner deleøkonomiske forretningsmodeller.

Af kommende tiltag fra regeringen, er dette et af dem jeg ser mest frem til i 2016.