Erhvervspolitik efterlyses

Det nemmeste at gøre, når man som politiker er i valgkamp, er at love vælgerne bedre vilkår og allokere penge til udspil, der tilgodeser dem, der skal sætte deres kryds, og dermed sikre politikerens fremtid på Christiansborg. Det sværeste, og som regel derfor også det mest upopulære, er at skaffe pengene til at indfri løfterne.

Det er set før, at politikere bliver sat for døren grundet deres villighed til at gøre det første, men manglende evne til at gøre det sidste.

Undersøgelser viser, at de temaer, der er vigtigst for vælgerne, som regel er hospitaler og sundhed, flygtninge og indvandrere samt beskæftigelse. Eller sagt på en anden måde set direkte fra vælgernes perspektiv: “Er der et velfungerende sundhedsvæsen til mig, hvis jeg bliver syg? Skal jeg frygte, at udlændinge tager mit job? Er der job til mig om 5 år?”.

Det er en grad af rendyrket egennytte på tværs af politisk overbevisning. For naturligvis betyder det noget, når vi sætter vores kryds, at vi har en vis forventning om at den politiker, vi stemmer på, vil gøre noget for os. Det betyder desværre også, at væsentlige temaer overses, som f.eks. erhvervspolitik. Det kan der være mange grunde til. Men måske er det bare så simpelt, som det kan være.

Selskaber som juridiske enheder er ikke stemmeberettigede, og derfor er de ikke interessante at føre kampagne mod. Danske Bank A/S eller ISS A/S kan jo i sagens natur ikke stemme, og de ansatte, der kan, er ligesom alle os andre og stemmer med en vis vægtning ud fra egennytte. “Spørg mig ikke hvad jeg kan gøre for samfundet, svar på hvad du som politiker kan gøre for mig”.

Når vi d. 18. juni sætter vores kryds skal vi bare være klar over, at uden et velfungerende privat erhvervsliv, som står stærkt i den internationale konkurrence, så er svaret på, hvad politikerne kan gøre for dig ret simpelt: Ingenting. For uden et privat erhvervsliv til at skabe vækst og arbejdspladser, så bliver der ikke noget velfungerende sundhedsvæsen. Der bliver ikke noget job til dig, og der bliver ikke grund til at frygte, at udlændinge tager ”dit” job. For hvis produktionen flytter ud, så er det pludselig dig der skal tage udlændingens job. Så simpelt er det.

Det private erhvervslivs samlede bidrag til statskassen svarer til omkring halvdelen af Danmarks samlede skatteindtægter, enten via virksomhederne direkte, eller på den løn, som virksomhederne betaler deres medarbejdere. Netop derfor er det så vigtigt at tænke det private erhvervslivs rammevilkår ind i ligningen, når vi angiver vigtige temaer.

Når vi definerer rammerne for vores velfærdssamfund og debatterer den vækst, som skal finansiere vores fremtid, så skal vi huske, at vi ikke kan spare os til at finansiere sundhedssystemet. Vi kan ikke skære i ulandshjælpen i en sådan grad, at dette danner finansiering for en velfungerende uddannelsessektor. Vi må aldrig blive så visionsløse og ambitionsløse, at vi tror, at nedskæringer og effektivisering danner grundlag for det samfund vi vil have. Vi skal tænke større.

Vi skal stimulere det private erhvervsliv ved at give de bedst mulige rammer, og det starter ved, at vi tager en langt mere nuanceret debat om selskabsskat og rammevilkår. Selskabsskatten udgør kun omkring en tiendedel af det private erhvervslivs samlede skattebidrag, så debatten bør handle mindre om selskabsskat og en hel del om fælles visioner.

Det er en forudsætning for, at vi kan opretholde og udvikle et velfungerende velfærdssamfund, at det private erhvervsliv tiltrækker investeringer og skaber jobs. Den eneste måde, dette kan ske, er ved, at vi fra politisk hold forstår at skabe rammevilkår med et minimum af bureaukrati, en konkurrencedygtig selskabsskat og færre skadelige afgifter. Vi skal privatisere, hvor det giver mening, og ikke hvor vores politiske overbevisning påbyder os at argumentere for eller imod det. Vi skal kunne tage debatten om et lavere skattetryk for personer udelukkende, fordi det kan vise sig at give mening for velfærdsstaten som helhed. Den bedste form for erhvervspolitik, vi politikere kan føre, er ved at føre mindre politik, og stå mindre i vejen.