”Jeg er en proaktiv og loyal medarbejder, som altid følger mine opgaver til dørs og respekterer deadlines”.

Sådan lyder mange ansøgninger og det er da glædeligt, for det modsatte udsagn ville være vanvittigt, om end befriende ærligt. Men netop derfor er informationsværdien i ansøgninger oftest som en hyperbel: den nærmer sig nulpunktet, dog uden helt at ramme.

I weekenden udspillede sig endnu en scene i sagen om Ubers indtog på det danske marked. Taxachauffører lavede blokade på Kgs. Nytorv for at synliggøre deres frustration over kørselstjenestens indtog og scorede et selvmål af dimensioner. For det første er det de forkerte de rammer når de laver sådan en aktion, og for det andet viser de, at de dybest set ikke har forstået meget af hvorfor det er gået dem som det er. Det kan nemlig aldrig være de borgere som blev påvirket af deres blokade – eller de personer der er tilknyttet Uber som chauffører – som er skyld i situationen.

Hver eneste dag er 35.000 danskere sygemeldt med stress, og det skønnes at over 400.000 danskere har symptomer på alvorlig stress. Stress er et stigende folkesundhedsproblem, med menneskelige og økonomiske konsekvenser. De menneskelige er åbenlyse. For mange betyder stress social isolation, usikkerhed, meningsløshed og lavt selvværd. Det siger sig selv, at folk i den tilstand ikke kan præstere. Præstere kan man heller ikke når man er død, og det gør 1.400 danskere altså om året som følge af stress. Så mens vi soler os i rosen når internationale medier viser vores lille land opmærksomhed og beskriver hvor lykkeligt et folk vi er, og hvor meget vores samfundsmodel understøtter det fleksible arbejdsliv og det sunde familieliv, så er sagen altså bare den, at tallene umiddelbart bevidner om en stresset nation.